Historien om Fjand Vandværk
Vandforsyningsforholdene i Fjand området set i et historisk perspektiv
I Fjand området, nærmere betegnet området mellem Sdr. Nissum og Bjerghuse, ernærede befolkningen sig i tidligere tider hovedsagelig ved landbrug og fiskeri. Der var udelukkende tale om fastboende og en meget spredt bebyggelse og vandforsyningen var derfor naturligt baseret på enkelt forsyning i form af brønde eller boringer. Det var helt legalt, for i vandforsyningsloven var bestemt, et enhver grundejer har ret til, på egen grund, at indvinde vand til eget forbrug, og i mindre omfang til anden anvendelse.
Vand var der nok af, og det var let tilgængeligt, men kvaliteten var dårlig. Stort indhold af jern og aggressiv kulsyre gjorde en rensning af vandet i de små anlæg meget besværligt. Dertil kom et stigende krav fra både befolkningen og myndighederne om at forbedre vandkvaliteten generelt. Og da Sognerådet gik med tanker om at planlægge store sommerhusområder i både Nr. og Sdr. Fjand, modnedes interessen for et opføre et lokalt vandværk der. Og da de to eksisterende vandværker i Bjerghuse og Sdr. Nissum havde nok at gøre med at klare dagen og vejen, var fjandboerne henvist til at løse egne problemer – og det gjorde de så.
Oprettelsen af det første vandværk i 1966 (Nr. Fjand Vandværk)
De nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et beslutningsgrundlag for opførelse at Nr. Fjand Vandværk. Ringkøbing Amt skulle anmodes om at nedsætte en Landvæsenskommission til behandling af sagen. Der skulle udpeges et borested og foretages en prøveboring for undersøgelse at, om den ønskede vandmængde og kvalitet var til stede. Flere økonomiske overslag vedr. anlæg og drift skulle belyses. Der skulle indhentes lånetilbud og udarbejdes forslag til vedtægter. Forhåndsinteressen blandt beboerne for en tilslutning til det nye vandværk skulle også undersøges nærmere m.m.
Den 14. oktober 1966 kunne arbejdsgruppen så hos traktørstedet “Karoline” præsentere oplægget for 30 interesserede deltagere – et vandværk der kunne forsyne 125 forbrugere. Forsamlingen kunne som helhed tiltræde projektet, og bestyrelsen fik på alle parametre bemyndigelse til at indlede en realiseringsfase.
Herefter kunne vandværket tages i brug, og forventningerne var store, – men succesen udeblev. På plussiden skal nævnes, at tilslutningen blev større end forventet. På minussiden kan nævnes, uventede store problemer med at rense vandet, og en konstatering af, at den lovede kapacitet ikke kunne opnås.
Ved kommunesammenlægningen kom der gang i planerne om udvidelse af sommerhusområderne, og omkring 200 nye forbrugere blev tilsluttet de første fire år, og det gav yderligere forsyningsproblemer, både med hensyn til vandmængde som vandkvalitet. Men det var Nr. Fjand vandværk ikke alene om.
Oprettelsen af det fælles vandværk i 1980 (Fjand Vandværk)
I slutningen af 70’erne pålagde den daværende Landvæsenskommission tidligere Ulfborg/Vemb Kommune at fremkomme med en udviklingsplan for en række vestkyst vandværker, der kunne forbedre vandkvaliteten og forsyningssikkerheden. Udgangspunktet var et ønske om at bygge et centralt vandværk til afløsning af 5 små lokale vandværker. Men det kunne der i det demokratiske sagsforløb ikke nås til eninghed om. Det endte med en beslutning i 1980 om at bygge Fjand Vandværk til afløsning af Bjerghuse og Nr. Fjand vandværker.
Danmarks geologiske Undersøgelser anbefalede at etablere to indvindingsboringer i Husby Klitplantage langt fra mulige forureningskilder. Lidt overraskende stødte man under borearbejdet på et ca. 100 m. tykt lerlag, som skulle gennembores, men stødte så i ca. 170 meters dybde på et vandreservoir med en usædvanlig fin kvalitet.
For at vurdere vandlagets mægtighed iværksatte man en kraftig prøvepumpning, som skulle vise sig at blive fatal, idet det trak brunt vand til sig fra et dybere liggende reservoir. Skaden var uoprettelig, og det blev indledningen til en 10 års periode med en indædt kamp for at finde rensemetoder for det brune vand.
Boringerne blev opgivet, og i 1990 der blev etableret en ny boring ved vandværket, hvor man fandt samme gode vandkvalitet, men belært af erfaringen nøjedes man med en mere behersket prøvepumpning. Der ud over lavede man en afværgeboring ned til det brune vand, for at pumpe det op og aflede det til afvandingskanalen. Dernæst kunne man “skumme” det gode vand, som er øverst i magasinet, og lede det ind til vandværket – i praksis en slags separation.
Og sådan har det fungeret fint i nu 25 år, hvor ikke alene vandkvaliteten er usædvanlig god, og hvor det 100 meter tykke lerlag giver vandreservoiret en ekstrem god beskyttelse mod forurening.
Det skal bemærkes, at der i indvindingsboringen ikke er monteret en borerørspumpe, idet et overtryk på 2 meters vandsøjle over terræn bevirker, at vandet af egen drift kan ledes ind i vandværket alene styret af en automatventil. I fagsproget kaldet en artesisk boring.
Inden for de seneste ti år, er der etableret en forbindelsesledning mellem Sdr. Nissum og Fjand vandværker for at øge forsyningssikkerheden for begge værker. Der er også etableret EDB-baseret styring og fjernovervågning af vandværket ligesom maskinanlæg og rørinstallationer er udskiftet med rustfrit stål.
De tekniske og hygiejniske forhold ved Fjand Vandværk er således i dag af en meget høj standard. Til daglig nyder forbrugerne godt af det gode vand, ikke alene at det smager rigtig godt, men at gener i form af rust og kalk i vandet er ikke eksisterende.